FAQ

Hvornår er deadline?

Deadline for Future 2017 er 30/4 kl. 20.00.

Skal min idé være original?

Absolut. Det svarer til doping i cykelsport, hvis du stjæler din idé fra andre. Vil du være kendt som reklamebranchens Bjarne Riis?

Hvad koster det at deltage i Future?

Det er gratis. Det er dine idéer, vi vil se, ikke dine penge.

Kan jeg deltage alene?

Ja, du kan enten køre solo, deltage i teams eller gøre begge dele. Du kan også godt deltage i flere teams.

Hjælp, jeg kan hverken kode eller programmere. Kan jeg stadig være med?

Ja, Future handler først og fremmest om den gode idé.

Jeg har lavet en fed annonce, kan jeg sende den ind?

Desværre. Future er kun for digitale løsninger. Men se om du kan lave din idé om til et website, et banner, en applikation eller noget helt fjerde, og send den ind.

Skal min idé eksekveres?

Dit bidrag behøver ikke at være færdigproduceret og klar til eksekvering – du kan godt nøjes med en præsentationsfilm eller en samlet PDF. Så længe arbejdet præsenteres på en klar og letforståelig måde.

Hvordan indsender jeg min idé?

Det vil være oplagt at præsentere din idé i en casevideo eller en samlet PDF, som forklarer idéen bedst muligt. Du kan læse mere om deltagelse under ”Regler”.

Kan jeg indsende mere end ét bidrag?

Ja, indsend så mange du vil. Men husk. at det er kvaliteten, der tæller. Så brug hellere krudtet på færre, rigtig gode løsninger.

Hvem bedømmer mit arbejde?

Martin Schultz, Partner & Managing Director, Plant

Clare McNally, Brand Strategist, Konstellation & Republica

Paul Hertz, Strategic Director, Montdor Marketing

Thomas Pries, Juryformand, Diamanten 17

Esben Ehrenreich, Kreativ Direktør, Nørgaard Mikkelsen

Michael bugaj, Founder, Meploy

Kristoffer Gandsager, Creative Director & Partner, Crispin Porter & Bogusky

Eva Stehr Ebbensgaard (sidste års vinder – portfolio site)

August Laustsen (sidste års vinder – portfolio site)

Kunden (… som er hemmelig indtil briefingen bliver annonceret!)

 

Hvem står egentlig bag Future?

Future er en del af Diamanten / Danish Internet Awards og præsenteres af Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation i samarbejde med Plant, som også var med til at grundlægge Future tilbage i 2010 (dengang under navnet “DIA Future”).

Bliver jeg berømt, hvis jeg vinder?

Vinder du Future, har du talent, og det skal nok føre dig langt. I første omgang skal du hente prisen ved Diamanten 17 d. 11. maj i København foran resten af branchen. Du vil opleve, at det er markant sjovere at stå i baren bagefter, når man været en tur på scenen.

Har Future et logo og noget grafik, jeg kan bruge i pressen?

Fedt, at du vil bruge vores logo. Det har vi. Du finder logoer og grafik i forskellige opløsninger lige her: Pressekit – Future